Selskaber

Selskaber

Nu er der plads til selskaber for 25 -120 gæster i de nyindrettede og elegante selskabslokaler, hvor der er mulighed for at få en virkelig festdag til at gå op i en højere enhed med udsøgt service og betjening.

Selskabslokalerne er indrettet med fornemme paneler og elegante farver der matcher. De forskellige lokaler giver uanede muligheder for reception, firmafester, fødselsdag, konfirmation eller bryllup. Et velassorteret spise – og vinkort, giver de bedste muligheder for en vellykket fest, som alle de involverede senere vil kunne erindre med begejstring.

quote[1] Ethvert selskab er en tillidssag, vi ved hvor meget det betyder for vores gæster. Uanset om det er en familiefest eller et firmaarrangement, så skal det være veltilrettelagt og professionelt gennemført.

Alle ønsker kan opfyldes både gastronomisk og vinmæssigt. Intet bliver overladt til tilfældighederne, vores service, ikke mindst, har ry for at være i en klasse for sig selv. Foruden de velfungerende og romantiske selskabslokaler, er også restaurant Madam

Schiøtt i stuetagen af hotellet, blevet lidt af et tilløbsstykke. I restauranten tilbydes veltillavede retter, hvor gæsterne ikke går forgæves, hvis de ønsker en steak, der er lavet af det bedste kød fra økologisk kvæg suppleret med friske og velsmagende grøntsager.

Vi går ikke på akkord med kvalitet og service. Derfor kan gæsterne forvente fuld tilfredshed og en dejlig oplevelse. Følgende praktiske oplysninger kan forhåbentlig hjælpe Dem videre i Deres planlægning.

Måtte De have spørgsmål, er De naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Arrangementets varighed er på 7 timer. Natmaden serveres 1 time før arrangementets afslutning.

Ønskes 1 time ekstra koster dette kr. 1.800,00. Dertil kommer drikkevarer efter forbrug.

De nævnte priser inkluderer separat lokale og borddækning efter Deres eget ønske om farvevalg for så vidt angår lys, servietter og blomsterdekorationer.

Vedrørende musik kan vi skaffe alt fra en solist / musiker til et helt orkester eller musikboks. De er også velkommen til selv at medbringe musiker / musik.

Ved bestilling indbetales et depositum på kr. 2.500,00,– reservationer er først gældende når depositum er modtaget.

Afbestillingsregler:

Ved annullering af arrangement mere end 2 måneder før arrangement opkræves et gebyr på det indbetalt depositum.
Mellem 2 og 1 måned før arrangementet betales 40 % af det aftalte arrangement beløb. Fra 1 måned til 7 dage før arrangement betales 75 % af det aftalte beløb. Mindre en 7 dage betales 100 % af det aftalte beløb.

Ved afbestilling, som altid skal foretages skriftligt forstås annullering, reduktion, afkortning, omplacering og lignende væsentlige ændringer i forhold til aftale / ordrebekræftelse. Ændringer til arrangementet skal oplyses skriftligt til Hotel Frederiksværk.

Betaling kan ske kontant ved check eller ved dankort / visadankort. Der modtages ikke andre creditcards på selskaber.

Det endelige antal gæster (minimum 25 couverter) skal meddeles senest 14 før arrangementets afholdelse.

Fremvisning af lokalerne kan ske alle dage efter forudgående telefonisk aftale.

Dobbeltværelser i forbindelse med selskaber inkl. morgenbuffet kr. 700,00
Enkeltværelser i forbindelse med selskaber inkl. morgenbuffet kr. 600,00
Tillæg pr. person ved overnatning miljø afgift kr. 29,00,

Tillæg for musik: ( Strøm, fortærring af mad og drikkevarer.) pr. musikker kr. 260,00

Vi ser frem til at høre fra Dem vedrørende fremvisning og eventuel reservation.

Hotel Frederiksværk 2016